Kalaallit Airports Holding A/S søger en Økonomichef

Kalaallit Airports Holding A/S søger en Økonomichef

Ansøgningsfrist: 27.05.2019

Brænder du for økonomistyring, og vil du bidrage til at etablere Grønlands tre nye lufthavne? – så er du muligvis vores nye økonomichef

Kalaallit Airports Holding A/S blev stiftet i 2016 og har til formål at anlægge, eje og drive 3 lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Vi er i rivende udvikling og har mange opgaver og projekter at håndtere. Vi har derfor brug for en økonomichef, som kan indgå i vores team. Vores kontor er beliggende i centrum af Nuuk.

Generel jobbeskrivelse

Økonomichefen, referer til direktionen v/den adm. direktør, og er med til at sikre, at hele organisationen inddrages i, og at fremdriften sker i henhold til Kalaallit Airports A/S (KAIR´s) visioner og mål for de kommende lufthavnsprojekter i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Dette sker blandt andet ved, at du udøver en åben kommunikation og information til organisationen. Det koordinerende og resultatskabende projektarbejde forventes at ske via inddragelse af de praktiske-, fysiske-, tekniske-, økonomiske- og  tidsmæssige rammer i overensstemmelse med de af bestyrelsen trufne beslutninger herom.

Ovenstående gælder såvel internt i organisationen som eksternt i forhold til de valgte bygherrerådgivere, projekterende rådgivere, myndigheder samt øvrige nøgleinteressenter.

Dine konkrete arbejdsopgaver er blandt andet:

  • Løbende økonomisk styring af vores generelle Bygherrerolle for de tre lufthavne i tæt samarbejde med den adm. direktør og løbende rapportering til bestyrelsen
  • Løbende økonomisk opfølgning og rapportering til vores långivere
  • Opfølgning på beslutninger truffet på bestyrelsesmøder ang. selskabets drift og udvikling i samarbejde med direktionen
  • Opbygning og forberedelse af den kommende driftsfase for lufthavnene
  • Regnskabsudarbejdelse, budgetudarbejdelse, likviditetsstyring, forsikringer, IT osv.

Din profil

Der lægges stor vægt på erfaring med grundlæggende regnskabs- & økonomiforståelse, herunder projektledelse- og styring. Din uddannelsesmæssige baggrund er fx HD i regnskab eller kandidat i økonomi.

Da vi er en lille organisation, hvor forventningerne er høje fra både politisk som fra offentlighedens side, er det vigtigt, at du kan trives og begå dig i et mangfoldigt miljø og besidder en god rummelighed og forhandlingsforståelse. Det er også vigtigt, at du sammen med dine specialiserede projektledelseskompetencer kan se tingene og løsningerne i et bredere perspektiv. Vi forventer, at du indgår i teamet med stor åbenhed.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har indgående erfaring med kvalitetssikringsarbejde og dokumentation på højt niveau
  • Er udadvendt, engageret, fleksibel og åben for nye ideer
  • Er daglig bruger af MS-office pakken og lignende it-systemer
  • Kan arbejde struktureret med store mængder information og data
  • Kan begå dig på engelsk på højt niveau

Vi tilbyder: 

Aflønning sker i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Stillingen opslås ikke med personalebolig.

Ferie mv. optjenes og afvikles i henhold til den grønlandske ferielov.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos adm. direktør, Peter Wistoft, mail: peter@kair.gl, mobil: +45 25 42 40 33.

Din ansøgning vil blive behandlet løbende, så send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer på mail: peter@kair.gl senest mandag d. 27. maj 2019 klokken 12.00.