Pressemeddelelse

Pressemeddelelse

16. april 2018

Avisen Sermitsiaqs omtale af Kalaallit Airports A/S’ høringssvar til forslag til anlægslov

Avisen Sermitsiaq omtaler i en artikel i sin netudgave søndag den 15. april 2018 udvalgte dele af Kalaallit Airports A/S’ høringssvar af 15. februar 2018 til ”forslag til lov om rammebetingelser for anlæg og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq” (Anlægsloven). Kalaallit Airports A/S finder, at avisen Sermitsiaqs udlægning af selskabets høringssvar på nogle punkter er tjent med nogle præciserende og supplerende bemærkninger.

Suverænitet

Avisen Sermitsiaq henviser under overskriften ”Fingrene væk – vi fastsætter taksterne”til, at Kalaallit Airports har stillet krav om egenhændigt at kunne fastsætte passager- og flytakster, og at selskabet af den grund har ønsket lovforslagets §10, stk. 3 slettet.

Dette er ikke korrekt.

Reglerne for fastsættelse af taksterne var allerede indeholdt i Naalakkersuisuts eget lovforslag, §10, stk. 1 og i bemærkningerne til lovforslagets §10, stk. 1 og 2, der er sålydende:

”Kalaallit Airports A/S fastsætter takster og takstprincipper på markedsmæssige vilkår. Det forventes at takster og takstprincipper fastsættes således at selskabet kan overholde sine samlede forpligtelser, herunder overfor långivere.”

Årsagen til Kalaallit Airports forslag om sletning af §10, stk. 3 er, at der er modstrid mellem denne bestemmelse og bestemmelsen i §10, stk. 1 og stk. 2. Kalaallit Airports A/S bemærkede desuden, at såfremt bestemmelsen i §10, stk. 3 ønskes fastholdt, bør det præciseres, at de takster, der henvises til, er passager- og flyafgifter.

Armslængdeprincip

Avisen Sermitsiaq henviser til, at Kalaallit Airports med sit høringssvar ”ønsker …, at der indføres et armslængdeprincip til det politiske system”.

Dette er ikke korrekt.

Det følger af Naalakkersuisuts retningslinjer for Selvstyreejede selskaber, at armslængeprincippet allerede eksisterer, og ikke er noget nyt som Kalaallit Airports ønsker indført. Når Selvstyret vælger at organisere en aktivitet gennem et aktieselskab med egen bestyrelse og direktion, så er det selskabets ledelse, der træffer de nødvendige beslutninger om selskabets forhold, og aktionæren udøver sin indflydelse på generalforsamlingen gennem valget af selskabets bestyrelse. Dette følger tillige af den gældende selskabslov.

Såfremt Naalakkersuisut ønsker direkte indflydelse på den daglige drift af et virksomhedsområde, kan dette per definition ikke organiseres som et aktieselskab med egen bestyrelse og direktion, da selskabets bestyrelse og direktion har til opgave at varetage selskabets interesser og ikke politiske interesser.

Etablering af datterselskaber

Avisen Sermitsiaq bemærker, at ”Kalaallit Airports ønsker …, at man skal kunne stifte et eller flere datterselskaber, der kan varetage nogle af selskabets opgaver.

Dette er korrekt.

Kalaallit Airports A/S har i sit høringssvar udførligt forklaret, at det af hensyn til lånefinansieringen af lufthavnene er nødvendigt at adskille de kommercielle lufthavne (Nuuk og Ilulissat) fra den ikke kommercielle lufthavn (Qaqortoq). Hvis den underskudsgivende lufthavn i Qaqortoq skal forblive i samme selskab, som lufthavnene i Nuuk og Ilulissat, vil dette forringe selskabets kreditværdighed og dermed medføre, at lånet til delvis finansiering af de to øvrige lufthavne vil blive dyrere.

Dette er baggrunden for, at lufthavnen i Qaqortoq foreslås 100% finansiereret af Selvstyret, mens de to øvrige lufthavne foreslås delvist egenkapital- og delvist lånefinansieret.

Pristalsregulering af finansieringsbeløbet

Avisen Sermitsiaq bemærker, at ”selskabet [ønsker at] finansieringsbeløbet årligt bliver reguleret efter pristallet, så prisstigninger ikke udhuler rammebeløbet.

Dette er korrekt.

Kalaallit Airports A/S fik i forbindelse med udarbejdelse af anlægsprogrammerne for alle tre lufthavne, udarbejdet såkaldte C-overslag over prisen på lufthavnene, beregnet efter de priser, som var gældende den 1. januar 2017. Dette overslag viste en samlet omkostning (i januar-2017 priser) på kr. 3.6 mia. Da lufthavnene først bygges i perioden 2018 – 2022, er det efter selskabets opfattelse nødvendigt, at der tages højde for pristalsudviklingen fra 2017 til 2022, medmindre Naalakkersuisut ønsker, at der senere skal ske en separat Inatsisartut behandling af forslag om forhøjelse af finansieringsbeløbet til dækning af den ”udhulning” af finansieringsbeløbet, som er sket fra 2017 og til 2022.

Når dette er sagt, så anerkender Kalaallit Airports A/S, at sålænge den endelige kontraktsum for lufthavnene ikke kendes, er det usikkert om eller i hvilket omfang der vil være behov for en sådan pristalsregulering.

Ansvar for forurening

Avisen Sermitsiaq bemærker, at ”selskabet [vil] have sikkerhed for, at man ikke pludselig står med ansvaret for en eventuel jordforurening og omkostningerne til at rydde op efter de tidligere ejere.

Dette er korrekt.

Kalaallit Airports A/S påpeger i sit høringssvar, at det grundlæggende princip om forureningsansvar, nemlig at ”forureneren betaler”, også bør gælde for lufthavnene i Nuuk og Ilulissat. Kalaallit Airports A/S har ikke haft ansvaret for driften af lufthavnene indtil nu, og er derfor ikke ansvarligt for den eventuelle forurening, der måtte findes. Desuden kender Kalaallit Airports A/S ikke størrelsen af et eventuelt forureningsansvar.

At pålægge Kalaallit Airports A/S ansvaret for en evt. forurening, som selskabet ikke selv har forårsaget, og som man ikke kender størrelsen af, vil være usædvanligt og have en stærkt negativ indvirkning på muligheden for at lånefinansiere projekterne, og på vilkårene for lånefinansieringen. Kalaallit Airports A/S’ bemærkning i høringssvaret er derfor en direkte konsekvens af ønsket om, at dele af lufthavnsprojekterne skal lånefinansieres.

Omkostninger til vejanlæg m.v.

Avisen Sermitsiaq fremhæver, at Kalaallit Airports A/S har bedt om, at følgende bestemmelse i lovforslaget slettes: ”Naalakkersuisut kan indgå aftale med Kalaallit Airports om fordeling af omkostninger til anlæg af offentlig infrastruktur, der er nødvendig for anlæg af de tre lufthavne.

Dette er korrekt.

Kalaallit Airports bliver ved ibrugtagningen af de nye lufthavne indehaver af det areal, som lufthavnsområdet ligger på. Kalaallit Airports bliver derimod ikke ejer af vejanlæg fra byerne ud til lufthavnene, og har derfor ikke noget grundlag for at deltage i finansieringen af disse vejanlæg.

Et krav om, at Kalaallit Airports skal finansiere anlæggelse af vejanlæg udenfor lufthavnsområderne vil i givet fald kræve, at selskabets omkostningsestimat forhøjes, og at pengene hertil bevilges af Naalakkersuisut, da det er utænkeligt, at selskabets långivere vil tillade, at de lån de bevilger til anlæggelse af lufthavne, istedet bruges til anlæggelse af veje, som Kalaallit Airports A/S ikke selv er ejer af og som ikke generer et afkast, der bidrager til tilbagebetaling af lånene.

”Kalaallit Airports A/S har som erklæret mål, at de nye lufthavne i Nuuk og Ilulissat skal drives på et kommercielt grundlag, og uden tilskud fra Naalakkersuisut. Selskabet har derfor en stærk interesse i, at opnå så høje passagertal og et så højt antal flyankomster og -afgange som overhovedet muligt, da dette er kernen i selskabets indtjening. Selskabets ledelse arbejder målbevidst efter at opnå så attraktiv finansiering som muligt, så lave anlægsomkostninger som muligt, og så lave driftsomkostninger som muligt, således at passager- og flyafgifter kan holdes så lave som muligt”, siger Johannus Egholm Hansen, bestyrelsesformand.