Årsrapporten for 2019

Årsrapporten for 2019

2. april 2020

Kalaallit Airports pressemeddelelse vedrørerende årsrapport 2019, projektstatus og generalforsamling i 2020

Årsrapporten for Kalaallit Airports Holding A/S blev den 11. marts 2020 godkendt af bestyrelsen, og er indstillet til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 18. maj 2020.

Driftsresultatet udviser et underskud for hele koncernen på 28,3 mio. kr. mod 9,5 mio. kr. i 2018, og egenkapitalen er  ved årets udgang 1.281 mio. kr. Underskuddet består primært af et underskud i Kalaallit Airports Domestic A/S på 14 mio. kr. på grund af nedskrivning af værdien af udført arbejde, og et driftsunderskud i Kalaallit Airports International A/S på 11 mio. kr., hvilket ligger indenfor budgettet.

Stigningen i underskuddet i forhold til sidste er dels udtryk for et større aktivitetsniveau i koncernen, dels en nedskrivning af arbejde udført i tidligere år, og dels at investeringerne i lufthavnen i Qaqortoq udgiftsføres løbende.

Projektstatus

Arbejdet med at etablere de tre lufthavne er i fuld gang, og der er i 2019 i alt er investeret ca. 404 mio. kr., hvoraf størsteparten er investeret i Nuuk.

Jóhannus Egholm Hansen udtaler: ”Bestyrelsen er tilfreds med fremdriften i projekterne i 2019, og ser frem til afslutningen af de planlagte udbud i 2020 af (i) anlægsarbejderne i Qaqortoq, (ii) lufthavnsbygningerne i alle tre lufthavne, og (iii) det tekniske udstyr, inkl. rullende materiel i alle tre lufthavne, således at ledelsen fremadrettet kan rette større fokus mod forberedelsen af driften af lufthavnene og mod den forretningsmæssige udvikling af lufthavnene efter ibrugtagning. I 2020 forventes de samlede investeringer at udgøre ca. 800 mio. kr.”

I Nuuk blev udbuddet vedrørende landingsbaner vundet af Munck Gruppen og første ceremonielle sprængning fandt sted den 16. oktober 2019. Munck gruppen vandt også udbuddet på landingsbanen i Ilulissat, hvor arbejdet vil blive igangsat i 2020.

Anlægsarbejderne til landingsbanen i Qaqortoq er sendt i udbud primo 2020, og det er målet at kunne indgå kontrakt med den vindende entreprenør i 2. kvartal 2020.

Dispositionsforslag til lufthavnsbygningerne i de 3 byer er udarbejdet, og totalentrepriseudbuddet for lufthavnsbygningerne forventes igangsat i maj – juni 2020. Udbuddet vil ske som en indbudt licitation, hvor et antal udvalgte entreprenører i Grønland, Danmark, Færøerne og Island er inviteret til at afgive tilbud.

Generalforsamling

Den ordinære generalforsamling afholdes 18. maj 2020. Grundet de indførte restriktioner som følge af Covid-19 pandemien, vil generalforsamlingen, efter aftale med Naalakkersuisut, blive afholdt uden fysisk fremmøde. Pressen og andre interesserede kan ved henvendelse til selskabet få tilsendt indkaldelsen med dagsorden samt regnskabet inden generalforsamlingen, og få tilsendt bestyrelsens beretning efter generalforsamlingen. Referat fra generalforsamlingen vil blive offentliggjort på selskabets hjemmeside.

Yderligere information

Eventuelle spørgsmål kan rettes til adm. Direktør Peter Wistoft på +45 25 42 40 33 mail: peter@kair.gl