Bestyrelsen i Kalaallit Airport A/S har ansat Peter Wistoft, som finans- og økonomidirektør. Peter Wistoft indtræder i selskabets direktion, der desuden består af Steffen Ulrich-Lynge, der fortsætter som administerende direktør.
Peter Wistoft tiltræder det nye job den 1. august 2017.
Peter Wistoft er 53 år, og kommer fra en stilling som Indehaver for Deloitte i Grønland fra 1995 - 2017.
”Bestyrelsen i Kalaallit Airport A/S er meget tilfreds med, at Peter Wistoft har taget imod tilbuddet om at indtræde i selskabets direktion, og dermed at være med til at realisere lufthavnsprojekterne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
Med så store anlægsprojekter er der brug for en erfaren og kompetent hånd til styring af økonomi- og finansfunktionen, og som samtidig har et indgående kendskab både til Grønland og til forholdene i Selvstyreejede selskaber, og det føler jeg vi har fået med Peter Wistoft, siger Johannus Egholm Hansen, bestyrelsesformand.”