ILULISSAT
Dette projekt omfatter udførelse af anlægsarbejder for Ilulissat lufthavn
Ny lufthavn i Ilulissat
Greenland Airports International A/S og Munck Gruppen A/S har indgået hovedentreprisekontrakterne om anlæggelse af de nye landingsbaner i Ilulissat og Nuuk, på 2.200 meter. Anlægsarbejdet i Ilulissat påbegyndtes i 2. kvartal 2020 og vil stå færdige i løbet af 2024.
Lufthavnen i Ilulissat udføres bl.a. med landingsbane, to rulleveje og et terminalområde med forplads og byggefelter til terminal- og servicebygninger.
- Udover landingsbane, rulleveje og forplads omfatter anlægsarbejderne blandt andet:
- tilslutning til adgangsvej fra Ilulissat by
- omlægning af slædespor
- parkering i terminalområdet
- udførelse af fundamenter og master for lys
- jordarbejder for kabellægning indenfor bane- og terminalområde
- kloakledning samt indhegning af lufthavnen.
Landingsbanerne i både Nuuk og Ilulissat vil bl.a. være udstyret med ILS (Instrument Landingssystem), som er præcisionslandingsudstyr, der muliggør landinger ved nedsat sigtbarhed, og som således forbedrer lufthavnenes regularitet.