FAQ

Greenland Airports Gruppen forventer at tage første spadestik i Ilulissat i fjerde kvartal 2019

Offentligheden kan i særlige tilfælde inviteres til et besøg på byggepladsen. Denne slags arrangementer ligger ikke fast og kræver at en lang række sikkerhedsforhold er på plads. Det er ikke muligt at lave individuelle besøg til projektområdet, men såfremt organisationer mv. har en interesse, er det muligt at kontakt Greenland Airports Gruppen, for at høre om et besøg kan arrangeres.

ILS står for Instrument Landing System. Systemet, sikrer at piloter kan lande fly når sigtbarheden er forringet. Systemet er bygget op omkring et samarbejde mellem instrumenter på landingsbanen og instrumenter i et fly, der kommunikerer med hinanden. Systemet bruges når et fly nærmer sig den sidste del af flyvningen, inden landing, hvor piloten, f.eks. i dårlig sigtbarhed, kan navigere udelukkende ved hjælp af instrumenter. Et instrumentlandingssystem består af to sendere. Den ene, kaldet localizer, står for enden af landingsbanen og indikerer flyets placering til højre eller venstre for centerlinjen. Den anden, kaldet glideslope, står ved siden af landingsbanen, ved sætningszonen - dér hvor flyet sætter hjulene ved landing – og indikerer om flyveren ligger for højt eller for lavt i forhold til den ønskede anflyvningsvinkel. Når flyet kommer tættere på banen, kan piloten få visuel assistance ved hjælp af projektører ved siden af landingsbanen, kaldet PAPI som kan give indikationer af, om flyet ligger for højt eller for lavt på indflyvningen. ILS benyttes kun når en flyvning er underlagt Instrument Flyve Regler (IFR).

Greenland Airports Gruppen har indgået aftale med Inuplan om at føre professionelt byggetilsyn på lufthavnsbyggerierne. Ved hjælp af byggetilsynet sker der en kontinuerlig kontrol af, at alt bliver bygget efter de krav, der er stillet til byggeriet.

Et af vilkårene i VVM-godkendelsen er, at Greenland Airports Gruppen skal udarbejde en miljøplan, der beskriver en lang række forhold ved etableringen af lufthavnen i henholdsvis Nuuk og Ilulissat. Det er på baggrund af kravene til miljøplanen, at sprængningsplanerne for hvert kvartal udarbejdes.

Ilulissat og Nuuk landingsbaner er 45 meter brede. Qaqortoqs landingsbane er 30 meter bred.

Greenland Airports Gruppen har fokus på at kunne servicere alle de fly der lander, uanset om det er med brændstof eller andre fornødenheder. I forhold til brændstof, så er Greenland Airports Gruppen i gang med at se på, hvordan en optimal levering af flybrændstof kan ske.

Udlændingestyrelsen i Danmark er myndighed på udlændingeområdet og tildeler opholdstilladelser. Kommunerne i Grønland er ansvarlige for tildeling af arbejdstilladelser, som ikke kan tildeles uden tilladt ophold i Grønland. Greenland Airports Gruppen har ingen grund til at tro, at procedurerne omkring dette forholder sig anderledes for lufthavnsbyggerierne, end for alle andre virksomheder i Grønland.

Det er endnu for tidligt at sætte et præcist tal på, hvor mange ansatte der kommer til at være i den kommende lufthavn. Udover en antal personer til at drive lufthavnen vil der også være en række caféer m.v. som kræver personale. Herudover forventer Greenland Airports Gruppen, at der vil være et areal i terminalbygningen der kan udlejes til erhverv.

Greenland Airports Gruppen er p.t. i gang med at udarbejde det udbudsmateriale, der skal danne baggrund for indkøb af deicing-maskiner. Det er endnu ikke fastlagt hvilke maskiner der skal indkøbes. Kravene til deicing-maskinerne bliver defineret i udbudsmaterialet. I udbudsprocessen vil forskellige firmaer byde på opgaven om at levere deicing-maskinerne.

En VVM-godkendelse laves på baggrund af en VVM-redegørelse, som en bygherre har indsendt til Naalakkersuisut, der beskriver de mulige påvirkninger på miljøet der kan ske hvis et anlæg etableres. En VVM-godkendelse er en form for en godkendelse, med fokus på miljø og natur, udstedt af Naalakkersuisut til etablering af et anlæg der er opført på VVM-bekendtgørelsen.

Greenland Airports Gruppen vil løbende overveje, hvor det er muligt at gøre lufthavnen ”grøn”. En af de seneste ting Greenland Airports Gruppen har kigget på er brugen af el-drevne køretøjer.

Det er endnu for tidligt at sige, nøjagtigt hvilke faciliteter der kommer til at være i de nye terminaler. Målet er dog, at de nye terminaler skal have de samme faciliteter, som passagerer oplever andre steder i moderne lufthavne.

Du kan holde øje med ledige stillinger i Greenland Airports – Mittarfeqarfiit A/S.
Du er også velkommen til at sende en uopfordret ansøgning via denne formular eller til info@kair.gl 

ILS-udstyret landingsbaner kategoriseres i forhold til deres kvalifikationer. Hver kategori har en mindsteværdi for den flyvehøjde et fly kan fortsætte ned til, uden at have visuel kontakt med banen, under de vejrforhold der som minimum er påkrævet ved flyvningen. Ved CAT II og III-anflyvninger stiger kravene til udstyret i flyene og på landingsbanerne, så det bliver muligt at gennemføre landinger ved lavere sigtbarhed. Kategori III deles op i IIIA og IIIB. En CAT IIIA anflyvning kan beflyves ned til 50 fod (ca. 15m) over banen og en banesynsvidde på mindst 200 meter. For CAT IIIB er der ingen krav til minimumshøjde for visuel kontakt med landingsbanen. Samtidig kan sigtbarheden nedsættes helt til 75 meter, dvs. for eksempel i tæt tåge, snestorme eller lignende. Der er intet krav om at kunne se banen før hjulene sættes, og hele anflyvningen kan fuldføres uden nogensinde at se noget af lufthavnen.

Klagemuligheden er en lovfæstet rettighed som Kalaallit Airports Gruppen respekterer fuldt ud. Klageprocessen har dog ikke opsættende virkning, hvilket betyder, at Greenland Airports Gruppen kan fortsætte arbejdet på projekterne, selvom klageprocessen er i gang.

Instrument Flyve Regler er fastsatte regler for hvordan en flyvning kan foregå. Ved en IFR-flyvning skal piloten primært orientere sig ved hjælp af navigationshjælpemidler og ved hjælp af informationer fra tårnet. IFR er et modstykke til VFR (Visuelle Flyve Regler), hvor piloten navigerer flyet, under det der er defineret som godt vejr, ved hjælp af visuelle referencer.

En Sikkerhedszone på en landingsbane er defineret som flader og rum, der er underlagt restriktioner. Restriktionerne indebærer typisk begrænsning af højder. I denne zone må der ikke opsættes fysiske elementer (der må dog godt opsættes elementer som hjælper flyene med at lande som f.eks. banekantlys). I både Nuuk og Ilulissat lufthavn strækker sikkerhedszonen sig 150 meter ud fra hver side af midten af landingsbanen, kaldet centerlinjen. Banernes sikkerhedszoner dækker således en samlet bredde på 300 meter. I Qaqortoq strækker sikkerhedszonen sig 75 meter fra centerlinjen, dvs. 150 meter i alt.

Ved både lufthavnen i Nuuk og Qaqortoq er der en række infrastrukturforhold, der skal tages højde for, når lufthavnene skal bygges. I Nuuk er det en råvandsledning mens der i Qaqortoq er en el-ledning fra vandkraftværket. I Nuuk vil råvandsledningen blive lagt om og installeret i en ingeniørgang så den er tilgængelig i fremtiden. I Qaqortoq vil el-ledningen fra vandkraftværket blive lagt i jorden. Både i Nuuk og Qaqortoq vil der blive taget for højde for, at borgerne ikke oplever mangel på vand eller el som følge af at lufthavnene bygges.

Ideoplægget er, i dette tilfælde, de første bearbejdninger af Selvstyrets tanker, ideer og behov bag lufthavnsprojekterne i Grønland, med henblik på beslutning om anlægsopgavernes realisering.

ILS-udstyret landingsbaner kategoriseres i forhold til deres kvalifikationer. Hver kategori har en mindsteværdi for den højde et fly kan fortsætte ned til, uden at have visuel kontakt med banen, under de vejrforhold der som minimum er påkrævet ved flyvningen. Ved CAT II og III-anflyvninger stiger kravene til udstyret i flyene og på landingsbanerne, så det bliver muligt at gennemføre landinger ved lavere sigtbarhed. Under en kategori II anflyvning er minimumshøjden 100 fod (ca. 30m), og banesynsvidden skal være mindst 300 meter. Dog kan der være operationelle krav til både den pågældende maskine, den pågældende lufthavn eller de ansattes egen manual der gør, at højere minima skal benyttes.

Der bliver ikke etableret boardingbridges i de nye lufthavne. Bygningerne er designet så udgangen til forpladsen er placeret på terrænniveau. En boardingbridge opereres typisk fra 1. sals niveau af en terminalbygning. Udover det økonomiske aspekt i etablering af boardingbrigdes, bygges terminalbygningerne i Ilulissat og Qaqortoq kun i én etage, hvorfor det ikke er fysisk muligt med boardingbridges. I Nuuk bygges terminalen i to niveauer, men terrænforskellen gør, at der ikke etableres boardingbridges fordi forpladsen og udgangen til flyet ligger på samme niveau.

Det er op til den valgte entreprenør og dennes eventuelle underentreprenører at beslutte hvor byggearbejderne skal bo. Greenland Airports Gruppen har været i kontakt med kommunen omkring udpegning af et areal, hvor entreprenøren kan etablere en "camp". Det er helt op til entreprenøren om han vil bruge arealet, eller finde en anden løsning. Det udpegede areal er syd for, men i god behørig afstand fra, skiliften. Skiliften vil ikke blive påvirket af en evt. camp.

Både Nuuk og Ilulissat får ILS landingsbaner i CAT I

Entreprenørerne der bliver skrevet kontrakt med, skal leve op grønlandsk lovgivning. Det fremgår af vedtagelsen af lufthavnspakken fra 2018, at udenlandske bygge- og anlægsarbejdere ansættes på løn og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige efter grønlandske forhold.

Greenland Airports Gruppen har intentioner om at afholde informationsmøder når der opstår behov herfor og det er muligt at imødekomme behovet. Møderne, der vil blive afholdt i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq og vil blive annonceret her på hjemmesiden, via sociale medier og i pressen.

Ved hver af de nye lufthavne vil der blive etableret nye kundeparkeringspladser. I Nuuk er der tale om en ca. 4500 m2 stor parkeringsplads. Omregnet i parkeringspladser, på ca. 30m2 pr. plads (inkl. plads til manøvrering), så svarer det til omkring 150 parkeringspladser. I Ilulissat bliver der plads til ca. 63 parkeringspladser på en ca. 1900 m2 stor plads. Udover kundeparkering, vil der blive etableret parkeringspladser til personalet i lufthavnene.

Den nye lufthavn i Nuuk og Ilulissat bliver indrettet, så det er muligt for flypassagerer at være i transit (på gennemrejse) mellem to internationale destinationer.

Såfremt et firma ønsker at etablere, udvide eller ændre et anlæg der er opført i VVM-bekendtgørelsen skal bygherren udarbejde en VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen skal beskrive et anlægs sandsynlige påvirkninger på miljøet og komme med forslag til foranstaltninger som bygherre vil implementere for at modvirke de negative konsekvenser på miljøet. Naalakkersuisut bruger VVM-redegørelsen til at træffe afgørelse om, den mulige påvirkning på miljøet er acceptabel, set i forhold til fordelene ved etablering af anlægget. Såfremt Naalakkersuisut træffer afgørelse om at anlægget kan etableres, sker dette ved at Naalakkersuisut udsteder en VVM-godkendelse på baggrund af VVM-redegørelsen.

Greenland Airports Gruppen er i gang med at afdække de kommercielle forhold omkring de nye lufthavne. Der er stor forventning om, at såfremt flyselskaber medbringer en større mængde luftfragt, end hvad der sker i dag, så vil dette nemt kunne håndteres på de nye lufthavne, når de er fuldt ud i drift.

Greenland Airports Gruppen har ikke foretaget beregninger på hvor meget Co2 byggeprojekterne vil udlede.Til gengæld har beregninger foretaget af Transportkommissionen (2009-2011) vist store Co2-gevinster ved en effektiviseringen af det grønlandske lufttrafiksystem. Klimamæssigt set, er det en rigtig god idé at sende den rejsende direkte til deres slutdestination.

Det er muligt for det danske Forsvars F35 at lande i de kommende lufthavne i Ilulissat og Nuuk. For yderligere spørgsmål omkring denne flytype henvises til Arktisk Kommando.

Teknologien indenfor turbulensovervågningssystemer er under konstant udvikling. Der udestår derfor fortsat en lang række undersøgelser af forholdene. Det er endnu for tidligt at sige, hvilket turbulensovervågningssystem, der vil blive opsat på de kommende lufthavne.

Der findes ingen lufthavne i Grønland som ikke har dispensationer. Det er Greenland Airports Gruppens klare vurdering, at mange af de eksisterende lufthavne i Grønland i dag, ville kræve dispensationer fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i Danmark, hvis de skulle anlægges på ny i dag.

Der skal indkøbes materiel til brand- og redningstjenesten til alle tre lufthavne. Omfanget og kapaciteten af det materiel der skal indkøbes afhænger af størrelsen på lufthavnen, og derfor skal lufthavnene i Nuuk og Ilulissat have lidt andet materiel end lufthavnen i Qaqortoq. Brandbiler og redningsmateriel skal indkøbes gennem en udbudsproces. Udbudsmaterialet er p.t. under udarbejdelse, hvorfor Greenland Airports Gruppen på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse hvilket materiel der skal købes og hvad de kommer til koste. Brand- og redningsmateriellet skal i øvrigt opfylde en lang række regler og skal derfor igennem en godkendelsesproces hos Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen.

Greenland Airports Construction så sig nødsaget til at annullere udbuddet i Qaqortoq, da de afgivne tilbud lå for langt budgettet. Konsekvensen af dette bliver at anlægsarbejdet ikke kommer i gang i 2020.

Der forventes ikke at komme mere end højst et par hundrede arbejdere til Nuuk og Ilulissat og endnu færre til Qaqortoq. Greenland Airports Gruppen har ikke ret til, eller vil blande sig i dagligvarebutikkernes indkøbsstrategi.

Der er en klar formodning for, at der i takt med at lufthavnene bygges, også vil blive bygget flere overnatningsmuligheder i lufthavnsbyerne. Ansvaret for efterlevelse af passagerernes rettigheder, i forbindelse med forsinkelser og aflysninger, ligger dog hos luftfartsselskaberne.

ILS-udstyret landingsbaner kategoriseres i forhold til deres kvalifikationer. Hver kategori har en mindsteværdi for den højde et fly kan fortsætte ned til, uden at have visuel kontakt med banen, under de vejrforhold der som minimum er påkrævet ved flyvningen. På en CAT I landingsbane skal piloten stadig være i stand til at se banen i den sidste del af anflyvningen, og må kun fortsætte ned til 200 fod over landingsbanen. Banesynsvidden, som er sigtbarhed på banen målt af optiske instrumenter (RVR), skal i øvrigt være mindst 550 meter. Kan disse minima ikke overholdes, må man flyve rundt og prøve igen, eller finde et andet sted med bedre vejrforhold.

Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i Danmark der godkender lufthavnene i Grønland

Hvis der f.eks. er opstået skader på dit hus eller du mener at være erstatningsberettiget på baggrund af anlægs- og byggeopgaverne, skal du anmelde dette til dit forsikringsselskab. Dit forsikringsselskab kontakter Greenland Airports Gruppens forsikringsselskab, hvorefter sagen håndteres i dette regi. Øvrige klager bedes rettet til kair@kair.gl 

Greenland Airports Gruppen forventer at tage første spadestik i Nuuk i fjerde kvartal 2019

Hvis man har spørgsmål eller andet relateret til byggeriet af lufthavnene i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq, kan man rette henvendelse via følgende mails:
Vedr. Nuuk-projektet: Nuuk@kair.gl
Vedr. Ilulissat-projektet: Ilulissat@kair.gl
Vedr. Qaqortoq-projektet: Qaqortoq@kair.gl
Øvrige spørgsmål kan rettes her på siden via denne formular eller på kair@kair.gl  eller tlf.: +299 34 21 40
Pressen henvises til: pr@kair.gl  eller tlf.: +299 34 21 46

PAPI, er en forkortelse af Precision Approach Path Indicator og kan oversættes til ”præcis anflyvnings indikator”. PAPI er et system af projektører i røde og hvide farver ved landingsbanerne, som bruges til at hjælpe piloten visuelt under anflyvningen, med at holde den ideelle indflyvningsvinkel, det sidste stykke af flyvningen.

VVM-godkendelsen for lufthavnsprojektet i Ilulissat blev udstedt af Naalakkersuisut i oktober 2018.
VVM-godkendelse for lufthavnsprojektet i Nuuk blev udstedt af Naalakkersuisut i marts 2019.

Greenland Airports Gruppen anbefaler, at man selv kontakter den vindende entreprenør med henblik på at søge arbejde dér. Informationer om vindende entreprenør bliver offentliggjort på hjemmesiden her.

Det er endnu for tidligt at sætte et præcist tal på, hvor mange ansatte der kommer til at være i den kommende lufthavn. Udover en antal personer til at drive lufthavnen vil der også være en række caféer m.v. som kræver personale. Herudover forventer Greenland Airports Gruppen, at der vil være et areal i terminalbygningen der kan udlejes til erhverv.

Såfremt nogle borgere eller virksomheder har en privat eller erhvervsmæssig interesse i de nye terminalbygninger, kan de rette henvendelse til Greenland Airports – Mittarfeqarfiit A/S, mail: kair@kair.gl tlf: 34 21 40.

Det er endnu for tidligt at sætte et præcist tal på, hvor mange ansatte der kommer til at være i den kommende lufthavn. Udover en antal personer til at drive lufthavnen vil der også være en række caféer m.v. som kræver personale. Herudover forventer Kalaallit Airports Gruppen at der vil være et areal i terminalbygningen der kan udlejes til erhverv.

I Ilulissat og Nuuk bliver landingsbanerne 2.200 meter lange. Qaqortoq landingsbanen bliver 1.500 meter lang.

Det er op til den valgte entreprenør og dennes eventuelle underentreprenører i samarbejde med kommunen at beslutte hvor byggearbejderne skal bo. Kommunen tildeler arealer til entreprenørerne til etablering af Camps. Det er helt op til entreprenøren om han vil bruge arealet, eller finde en anden løsning.