Pressemeddelelse
Nye brand- og redningskøretøjer til de nye lufthavne
Kalaallit Airports har indgået i kontrakt med det Østrigske selskab Rosenbauer International AG., om køb af otte fuldt udstyrede brand- og redningskøretøjer, kaldet crashtenders, til de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
”Vi er rigtig glade for at aftalen er kommet på plads. Rosenbauer er førende indenfor brandbiler og leverer produkter, der er gennemprøvede og af højkvalitet, og som vil bidrage til et stærkt beredskab i de nye lufthavne. Vi ser frem til samarbejdet, siger Projekt Direktør Aviaaja Karlshøj Knudsen.
Kontrakten indebærer fire styk Panther crashtender, som hver kan indeholde op til 12.500 liter vand, 1.500 liter skumvæske og har en kastelængde på ca. 100 meter. Denne type crashtender er i brug i det meste af verden, men det er første gang, at den kommer til Grønland.
De anden halvdel er fire styk Buffalo, som er en lidt mindre crashtender, der kan medbringe 6500 liter vand, 400 liter skumvæske og har en kastelængde på ca. 70 meter.
Nuuk og Ilulissat får hver to styk Panther og et styk Buffalo, mens Qaqortoq får to styk Buffalo.
”I Rosenbauer har vi i mere end 150 år stået for betydelige innovationer og banebrydende teknikker inden for konstruktion af brandbiler og slukningsudstyr. Vi er sikre på, at det udstyr, vi leverer, vil være en stor gevinst for beredskabet i de nye lufthavne i Grønland. Vi glæder os til at komme i gang, siger Manuel Angermayr Regional Indkøbs manager fra Rosenbauer.
Rosenbauer vil ved levering i Grønland også undervise beredskabet i betjeningen af de nye køretøjer. Derudover sendes mekanikere til fabrikken i Østrig for at gennemgå et gennemgribende teknisk kursus i opbygning og servicering.
Det er forventet at køretøjerne til Nuuk og Ilulissat bliver leveret i september 2024.
For yderligere information kontakt venligst (kun pressehenvendelser):
Mikkel Bjarnø Lund, Kommunikationsansvarlig Kalaallit Airports - mobil: 231700 – mbl@kair.gl