Vi søger en Projektcontroller

kair-logo

Har du stærke kompetencer inden for økonomi, controlling og projekter? Har du interesser og/eller erfaring inden for byggeri og anlægsvirksomhed – så kunne vi måske være arbejdspladsen for dig!

Kalaallit Airports Holding A/S er godt i gang store entreprisearbejder på projekter til flere nye lufthavne i Grønland. Vi søger derfor en engageret og serviceminded projektcontroller til at yde støtte og løbende bidrag til de projektansvarliges styring af projektøkonomien.

Generel jobbeskrivelse

Som Projektcontroller hos os indgår du i såvel vores økonomi team som i vores tekniske teams, hvor der arbejdes tværfagligt med de mangeartede opgaver omkring lufthavnsprojekternes udførelse og idriftsættelse. Du vil i dagligdagen referer til økonomichefen.

Vores hovedkontor er placeret i Nuuk, hvor Projektcontrolleren vil have sit primære arbejdssted.

Kalaallit Airports Holding A/S er en offentligt ejet virksomhed, som udfører Grønlands tre nye lufthavnsprojekter, i henholdsvis Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq. Lufthavnsprojekterne har stor samfundsmæssig betydning såvel som samfundets bevågenhed, de udgør et af de største infrastruktur-projekter i landet, og er derved også af stor nationaløkonomisk betydning.

Der er tale om en stilling, hvor du kommer hele vejen rundt om KAIR's økonomi, hvor opgaverne spænder fra driftscontrolling til projektcontrolling.

Primære arbejdsopgaver/ kompetencer:

  • Ansvarlig for projektstyringen i Dynamics 365.
  • Udarbejdelse af projektregnskaber og rapportering for hele koncernen.
  • Udarbejdelse af anlægs-, bygge- og driftsbudgetter.
  • Løbende controlling af projektbudgetter samt opdatering/revision heraf.
  • Budgetopfølgning på byggesager og driftsbudgetter.
  • Sikre godt sammenspil mellem projektøkonomi og driftsøkonomi.
  • Deltage i løbende økonomisk rapportering og analyser.
  • Der vil være løbende undervisning/sparring omkring Dynamics 365 fra den eksisterende projektcontrollingafdeling.

Der vil også være opgaver i forbindelse med perioderegnskaber, årsregnskaber og diverse ad hoc-opgaver for koncernens selskaber.

Din profil

Du arbejder struktureret og systematisk og har styr på processer og arbejdsgange. Det er vigtigt, at du formår at formidle økonomi på alle niveauer.

Det forventes, at du har en god dataforståelse, at du kan se udviklingsmulighederne i vores nuværende styringssetup, at du er ansvarsbevidst, serviceminded og arbejder selvstændigt.

Da vi er en lille organisation, hvor forventningerne er høje fra både politisk og offentlighedens side, er det vigtigt, at du kan trives og kan begå dig i et alsidigt miljø med en dagligdag i højt tempo. En stor del af dit arbejde er samarbejde og formidling af økonomi til dels byggefaglige projektledere og dels til direktion og bestyrelse.

Du skal være stærk skriftlig, da en stor del at arbejdet også vil bestå i afrapportering, dokumentation og videreformidling overfor direktion og projektledelse.

Vi forventer derfor at du:

  • Har en relevant økonomisk uddannelse - gerne finansøkonom, HD eller med lignende økonomisk indhold.
  • Minimum 5 års erfaring inden for controlling eller lignende stilling og gerne med indblik i en drifts- og anlægsvirksomhed.
  • At du ønsker at bidrage til optimering og effektivisering af de daglige arbejdsgange.
  • Har kendskab til Dynamics 365 (Axapta) og en fordel med kendskab til dennes projektmodul.
  • Er daglig bruger af Office pakken og lignende it-systemer.
  • Kan begå dig på engelsk.

Vi tilbyder:

Spændende og udviklende arbejdsopgaver. Gode kollegaer. Aflønning i overensstemmelse med stillingens krav, på individuelle vilkår. Ferie mv. optjenes og afvikles i henhold til den grønlandske ferielov.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du vil kunne gennemføre en baggrundskontrol med tilfredsstillende resultat både i forbindelse med ansættelsen og i hele ansættelsesperioden.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos økonomichef Dennis Serwin på telefon +299 342145.

Send din ansøgning vedlagt CV og relevante eksamenspapirer/certifikater via mail til dse@kair.gl – samtaler afholdes løbende.